Uretfærdighed, Karmiske kort & Trøst

Det forekommer umiddelbart meningsløst, universelt uretfærdigt, når et ungt menneske pludselig dør og efterlader to døtre uden en biologisk far resten af deres jordiske liv. Sådan tænkte jeg, i al fald, da den chokerende og triste nyhed om en barndomsvens tragiske død i søndags, nåede mig.

Det bizarre er, at jeg så ham i fredags til Aarhus festuge, han så glad ud, med en pige under armen, uvidende om, hvad der ville hænde knap to døgn senere.

Men hvad nu hvis der findes en master plan, en højere mening, hvad nu hvis, det ligefrem lå i de karmiske kort. Giver det så mening? – eller trøst?

Sandsynligvis ikke, for hverken hans døtre eller resten af hans aller tætteste, det er jo dem så skal bære den øjensynlige smerte fremover.

Jeg tager afsked med ham på lørdag, som alle andre der deltager i hans begravelse, det er selvklart de efterladtes behov. Måske endda en slags trøst. Men mon ikke hans sjæl er fløjet videre allerede.

Det tror jeg.

I mine øjne, Holocaust & X kærester

I mine øjne, er mødet med et menneske, der har boet i Tyskland, i 15 år, der indholdsmæssigt får noget ud af, at se tysk TV en onsdag aften, og i øvrigt har en reel, argumentatorisk, engageret – fingeren på pulsen - holdning til Holocaust, og ikke mindst, de generations problematikker der stadig ligger i ave, fra dengang til nu – et interessant menneske. Dilemmaet, for den unge tysker er her, ret simpel. Bør jeg fortsat føle mig skyldig?

I mine øjne, er X kærester stadig interessante. De, og deres historie – eller vores fælles, fortæller jo noget om mig og mit, og dig og dit. Jeg værdsætter, at ham den charmerende tysker, fortæller om sit liv, og der hvor det bliver rigtig spændende, er jo blandt andet, når vi taler om vores X kærester. For der har vi været tæt, fascineret, oprørt, ked, glad i låget, frustreret - firkantet skrevet - tilfreds eller utilfreds. Vi reflekterer, evaluerer, og går videre. Vi er vores relationer..

’På godt og ondt' -  klicheén’ - Det gælder også vores X kærester.

I mine øjne.

Skyld er efterhånden irrelevant, for han var ham, og jeg var mig. Efterspillet, kan til tider – apropos Holocaust - være noget mere interessant. Hvordan tackler vi et brud? En ydmygelse? En fortrængning af den anden verden..ville en jøde muligvis skrive. Jeg er hverken dommer eller bøddel, og heldigvis for det, men måske har Lisbeth Salander ret – der findes ingen uskyldige, der findes kun forskellige grader af ansvar.

I mine øjne.

Fredagslink & Magtmisbrug

Magtmisbrug kan få alvorlige konsekvenser, og det bør det vel egentlig også..

For evner du ikke at styre dine handlinger, din adfærd - sætte det i et etisk perspektiv, inden du misbruger din magt, så kan din manglende konsekvens beregning ende med at gøre rigtig Avs.

Sommetider evner jeg ikke at skille snot fra kanel, det har gjort mig et nemt bytte at udnytte, hvis man nænner det, apropos ovenstående. Det gør nas indtil det bliver integreret til en brugbar erfaring, men man bliver jo heldigvis en smule klogere af at dumme sig.

Så, med fornyet viden og indsigt begiver jeg mig ud i weekenden, krydser tæer og hale for en smule godt sejlvejr, og smider et link på vej, af en kunstner jeg hørte på Skanderborg festival.

Etniske forviklinger & Sproglige misforståelser

Ja, man tror det er løgn, eller også gør man ikke..

I hvert fald har jeg de sidste dage haft sære og latter fremkaldende oplevelser vedrørende nationalitetsforvirring.

Forviklingerne startede hos min sønderjyske svigerforældre, som jeg skulle møde for første gang. Moderen er tysk, faderen er dansk. Vi talte om dette og hint under en tre retters menu, og de gensidige indtryk var umiddelbart positive. Svigerfar og jeg rundede ganske kort mine irske aner i form af en irsk far, alt imens svigermor rørte ivrigt i sovsen i køkkenet.

Kæresten havde pippet lidt på forhånd, om hans fars til tider mishags ytringer vedr. indvandrer politiken,  eller mangel på samme, og da han et par dage senere taler med sine forældre om besøget forleden, siger hans far at han havde undertrykt nogle af hans sædvanlige mishags ytringer,  når nu jeg var fra Iran..Blot ville de begge gerne spørge, om det var under Shaen styret at min mor og far fandt sammen, og hvordan mon min far så var flygtet ud af landet?

Øh hva’?

Kæresten var nu efterladt i en tilstand af grin, blandet sammen med målløshed over, hvordan de kunne tro at jeg var Iraner.

Irer, Iraner, Irer, Iraner..hmm.

Om de synes jeg ligner en Iraner, står stadig uklart.

Om faderen nu godt tør åbne op for mishagsytrings-posen er også uvist.

Om jeg omkommer af grin næste gang jeg møder dem, tør jeg slet ikke svare på.

I en lille båd der gynger & Yndlingsmænd

Der sad jeg så, med mine tre yndlingsmænd. Søn, kæreste og far. Rækkefølgen er vilkårlig, de er alle nær mig og mit hjerte, og pludselig faldt tanken og jeg sagde det højt ”Hvor er jeg heldig, her sidder jeg med mine tre yndlingsmænd” – alle tre kigger de på mig og smiler med øjne der stråler. Vi nyder bare øjeblikket mens vi sejler på roligt vand i smukt sommervejr. Det er sundt for mig at være så tæt på vandet konstant, og at være i nuet, på de få kvadratmeter en X 99 har at tilbyde.

                                 

Det giver mig ro i sjælen og masser af tid til at savle over ham den lækre høje mand med det smukke ansigt, der fastholder mit blik til jeg rødmer, da jeg så kvikt hurtigt regnede ud, at han næsten uanset hvor han opholdt sig på båden, var i mit synsfelt.

Jeg har sejlet før, for nogle år tilbage, men var ikke lige forberedt på kæreste og fars knob konkurrence, der til sidst sneg sig op på 13, 8 knob, alt imens de begge lignede nogen der var på speed i HerstedVester, når de talte om at fange en bølge, en god vind etc. Yngel og jeg hoppede ned i kahytten de gange man forhånd vidste, at båden ville krænge, bommen skifte position eller lign.

Det kostede en forstuvet tå og en tiltagende søsygekvalme, men hvad gør man ikke for de der yndlingsmænd. Hjemvendt handler yngel og jeg i Brugsen, og lille yndlingsmand kommer til at træde på mors tå, der nu står med et sammenbidt smertefyldt ansigt, mens han spørger ”Elsker du mig stadig mor?”