Ugens Påskeæg

Mit 11 årige yngel har netop fundet ugens påskeæg, på trods af, at han ikke længere tror på påskeharen.
Rigtig god påske til alle jer fra alle os.

Barsel, Forår & Glad i låget

Hvor bliver man glad i låget af at stå op, og få det lækre forårsvejr lige i fjæset, og humøret steg endnu en grad, da jeg talte med et par søde betjente på Aarhus politigård der forsikrede mig om, at jeg altså ikke havde overtrådt nogen lov. Dejligt at vi lever i et retssystem, der tager højde for, at der altid er to sider af samme sag. Som en anden sød betjent engang for mange år siden sagde; 'Nogle ting bliver arkiveret under nissepis'. Underforstået, der skal ligesom være substans i pisset, undskyld mit franske.

Man bliver også glad i låget af at gå til fysioterapi, når man er med yngel og har ondt i det halvgamle korpus. Jeg overvejede bestikkelse til den søde Fys Dame, så behandlingen kunne vare liiidt længere, men så tænkte jeg på den søde betjent, og DET ville jo i den grad være at overtræde loven, så jeg opgav tanken.

Nu vil jeg nyde min barsel, mit lækre drengeyngel, min dejlige kæreste og forhåbentlig - alletiders solrige sommer.

Fyrre, Fed & Flæbende feminin

Én dag over tiden, blev vi enige om at anskaffe en tissedims prøve, da den snart fyrre årige havde en lille anelse om at noget ikke var helt som det plejede. Omvendt, tænkte jeg flere dage forinden, at det sandsynligvis var arbejdstress med diverse deadlines og lange arbejdsdage i KBH, der muligvis havde sat den månedlige sag ud af balance. Det var derfor lidt en form sag, en afkræftelse at mistanken, at jeg gik i færd med at finde tissedims prøven frem. Ham den høje Ingeniør satte sig i sofaen, og gik i gang med at læse indlægssedlen, for den slags skal jo gøres til punkt og prikke, ordentligt. Den snart fyrre årige vendte tilbage fra badeværelset, med tissedimsen i hånden, som allerede efter 30 sekunder blinkede med to fede lyserøde streger.

Med en puls et stykke over det normale, sagde jeg: ’Hvad er det egentlig du forsøger at læse dig til skat...

’Jamen altså, forsøger bare at sætte mig ind hvordan det her virker…’

Jeg besluttede mig hurtigt for, at trække det lidt i langdrag, så Ingeniøren ikke gik i akut chok tilstand. Han læste lidt videre, hvorefter jeg sagde. ’Det er vist noget med to streger hvis man er gravid?’

’Ja, må jeg se testen?’

’Jamen øh – jamen, der er jo to streger, betyder det så at du er gravid?’

’Ja, det betyder det, Hr. Ingeniør’

Der stod vi så, med vandpytter i øjnene og drejede rundt om os selv et par gange, forsøgte at begribe, men forgæves. Tissedims prøven blev vendt og drejet nogle gange, som forventede vi at en lille alf ville hoppe ud af den og sige’ Hæ, hæ – Aprilsnar’. Det var ubegribeligt, at det vi havde troet ville tage et år eller mere, var sket ved første forsøg.

Og således træder jeg hormonelt ind i fyrrerne, fed og flæbende feminin, halvvejs i graviditeten og allerede utålmodigt ventende, på den lille pige bebs der flere gange dagligt, gør opmærksom på sin eksistens.

Skeletter i skabet, spøgelser & Nytårs ønsker

Vi har dem alle, skeletterne. Hvad vi gør med dem, er en helt anden og individuel sag. Vi kan vælge at tage et par knogler frem og kigge på, i ny og næ – vende og dreje dem, indtil de ikke længere har magt og indflydelse og herefter ender som et minde, af den gode og lærerige slags.

Knoglerne holder som bekendt ikke op med at rasle i skabet, fordi du bevidst forsøger at mane dem til ro. De fortsætter, indtil de får din opmærksomhed.

Er det ikke fantastisk?

Her får du nemlig en enestående mulighed for at udvikle dig, og frigive en masse energi til rent faktisk at leve livet, ærligt, tro mod dig selv, med rene linjer, uden et spøgelse rendende i din skygge, i dine fremtidige relationer.

Jeg bryder mig umiddelbart ikke om tanken om, at jeg ved, at jeg er skelet i en andens skab, da det ikke korresponderer med mit omsorgsgens intentioner, at et andet menneske er fyldt af negativ energi, og noget uafklaret vrede i forhold til mig. Jeg kan godt rumme de reaktioner det giver, i form af eksempelvis tilsvininger og dramatiske rekommenderede breve, selvom de ikke fremstår rationelle og gennemtænkte.  Tværtimod, er de gennemsyret af en usund psyke og et usundt forhold, der vidner om at magt og jalousi, og alt for mange skeletter i skabet, er omdrejningspunktet. Men det ansvar er jo ikke mit, det er ikke mit skab, ikke mine skeletter - og derfor slet ikke mit ansvar at ændre på den adfærd.

Jeg fungerer pr. instinkt sådan, at jeg har for vane at kigge på, og vende og dreje mine skeletter, indtil de pulveriserer. Det kan tage lang tid, det gør ondt og det svier, men det er lettelsen værd, og kan varmt anbefales.

Derfor, er det mit lidt forsinkede nytårs ønske for dig, at få kigget på om der skulle være nogle knogler tilbage i skabet, der kræver din opmærksomhed, så du kan gå ind i det nye år, med oprigtig glæde over den sti du befinder dig på.

Rigtig Godt Nytår!