Ordløst møde med fortiden.

I går mødte jeg en person jeg har delt mange år af mit liv med. Af grunde jeg ikke ønsker at udbasunere her, er vi ikke på talefod. Og det pudsige er, at vi i dette tilfældige møde slet ikke behøvede ord - eller, jeg gjorde i hvert fald ikke.

Kropssproget, hans gang, hans udtryk og det hans øjne fortalte var rigeligt til at se og mærke hvordan han havde det.

Han udstrålede noget indebrændt, dog havde den værste vrede lagt sig, for stolt til at sige undskyld, for bange for en afvisning til at tage initiativ til en dialog med mig, gik han rundt, som en løve i bur.

Jeg har for længst tilgivet ham. Ejer hverken vrede eller had, men min dør er hermetisk lukket. Og det fik jeg signaleret - helt uden ord.

Det var faktisk på mange måder et fint møde, helt uden de ord der måske havde forpurret det, mit kropssprog viste ham, nemlig ligegyldighed. For det var ligegyldigt og ikke så vigtigt længere, at sætte ord på 'face to face'.

Sådan et ordløst 'closure' kan faktisk godt være berigende.

Tikkende bombe og Trold i æske.

Som en Trold i en æske stikker han sit vrede ansigt frem på overraskende tidspunkter.

Som den tikkende bombe han er, rastløs, mistroisk og med indestængt vrede – ser han konspirationer alle vegne. Han føler sig forfulgt.

Hans altoverskyggende stolthed tillader ham ikke at vise sårbarhed – det er for farligt, for ukendt et land.

Jeg elskede ham engang.

Dengang bomben endnu ikke var synlig for det trænede øje – og latteren og kærligheden stadig havde magt.
For jeg forstod. – Jeg forstod årsagerne til hans store behov for at være i centrum, for at fylde, for at blive bekræftet.

Og jeg tillod. Forsøgte at løfte hans åsyn udover den blinde plet i hans sind, at åbne hans sluser – og bad til at lunten ville gå ud af sig selv. I kærlighedens navn.

Eksplosionerne var uundgåelige. Dynamitten var for kompakt og en integreret del af ham. Trolden stak igen og igen sit tragiske, frustrerede ansigt frem og efterlod en gold slipstrøm i sit kølvand..

Når Trolden ikke har behov for at komme farende ud fra dens skjul, vil du opleve verden helt på ny.

Når den tikkende bombe ikke længere er toldfri – og slipper sit tag i dig, vil jeg glædes på dine vegne.