tirsdag den 25. oktober 2011

Gyldne spørgsmål, Lykke & ”Dikke-Dikke-Dik”

Jeg kan godt huske dengang midt i firserne, hvor et klogt bekendtskab fortalte mig om en mand, der havde 6 børn med 6 forskellige kvinder. Hver gang han mødte en ny kvinde, måtte han simpelthen reproducere sig selv. Den omtalte mand satte ikke en ære i, at sikre sig, at han nu også levede op til sit omsorgs ansvar for de mange børn, han satte derimod en ære i, at se et produkt af sig selv, igen og igen. Mit kloge bekendtskab kaldte ham en stor egoist.

Et par uger senere så jeg en kæmpe stor plakat hvorpå der stod: ”Lykken er Å producere”, og tænkte straks på, om manden med de mange børn, måske netop havde ordlyden på plakaten som et mantra. Plain and simple – Lykken er bare, at producere?

Tænker i denne tid vigtige, presserende og relevante tanker, og stiller mig selv et par gyldne spørgsmål ’Orker du virkelig at starte om igen, med bleer, afbrudt nattesøvn, stereoamning og dikke-dikke-dik?  ’Orker du igen at føle dig motorisk handicappet og bevæge dig rundt som en strandet hval, i sidste trimester af graviditeten?

Faktisk har jeg sjældent følt mig så lykkelig, som mit første år som mor. Jeg nød den til tider altopslugende symbiotiske tilstand og nærmest smagte på oplevelserne, i min hunger efter mere. Så fantastisk en oplevelse var det. Kan den succes mon gentages?

Det tror min 46 årige kæreste godt den kan – og da det biologiske ur jo som bekendt ikke står stille, mens vi sejler ud i verden, bygger hus, smelter hen i hinandens øjne og hvad vi ellers har af projekter – falder emnet jævnligt på ’Lyden af babyfødder’.   

Nå, men altså uanset hvilke bekymringer nogle af refleksionerne end måtte bære på, så handler det jo om at tage et valg - ikke et halvkvædet og halvhjertet valg – dertil er livet, og et liv, mig for dyrebart.
Vælger man det at få et barn fra, forbliver det jo en del af det ulevede liv, og måske er det netop der, det mest funklende spørgsmål ligger. Kan man leve med det?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar