lørdag den 23. juli 2011

Sommerkuffertpakning & Norsk tragedie

Midt i sommerkuffert pakning blev der sat en dæmper på rejseglæden. Det virker hult at koncentrere sig om at pakke dykkerbriller og italienske stilletter, når man rystes over en blond 32 årig mands terrorhandlinger i Norge, alt imens min kære ven som skal rejse med mit yngel og jeg til Spanien i eftermiddag, er nordmand og jo derfor føler sig meget knyttet til landet og selvsagt berørt af denne tragedie. Størstedelen af min familie befinder sig pt i Norge, da min stedfar er norsk - dog heldigvis ikke i nærheden af Oslo, men det gør jo ikke tragedien mindre, at alle mine kære er undsluppet. Andres kære er ikke undsluppet. Jeg mangler ord for hvor forfærdeligt det må være, at have befundet sig i orkanens øje i Norge i går og jeg nøjes derfor med at sende en portion varme og kærlige tanker, til de der er ramt og berørt af tragedien.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar