Arbejdsglæde, sproglige udfordringer & stalkerkvinden.

Jeg bliver mere og mere vild med mit job. Sådan har det slet ikke altid været. Faktisk har jeg taget den ”forkerte” uddannelse, og tiden, økonomien og lysten har ikke været, til at opgradere/omskole mig selv, så jeg har faret lidt rundt mellem nogle socialpædagogiske jobs, primært med unge udsatte, og som støttelærer i forskellige specialklasser. Min plan var egentlig at læse videre på DPU(Dansk Pædagogisk Universitet) til September, men så var det lige at en kammerat kontaktede mig og sagde, at hans bror havde en international businessskole, der lige havde brug for sådan en som mig..

Mit nuværende job indeholder mange forskellige arbejdsopgaver, og trods det, at mine hovedopgaver indebærer engelsk undervisning og intern og international koordinering , bruger jeg hver dag mit pædagogiske erfaringsgrundlag. Mit arbejde spænder således bredt, lige fra at undersøge skattelovgivning, visa og immigrations regler – til engelsk undervisning af udenlandske trainees, som ikke kan et eneste ord på dansk, til at være mellemleder på kontoret, i de perioder min chef er bortrejst. Det betyder faktisk, at jeg i dette job for første gang i mit liv, bruger en masse af mine kompetencer, på samme tid og hver dag.

Og det er en udfordring, jeg er, i de perioder min chef er ude af landet, den eneste (halv)dansker på kontoret blandt en egypter, to vietnamesere, en bangladesher og en camerouner. Det kommer der næsten dagligt, temmelig morsomme sproglige misforståelser ud af!

Og apropos uopfordrede opkald, så har jeg ind imellem stadig æren af, at få information om, at min stalker ringer rundt og snager i mit privatliv. Både Aarhus kommune og mit forrige arbejdsforetagende fik den store ære. Jeg ville nok anbefale, at holde mund med den slags, såfremt man virkelig ikke kan dy sig. Det er faktisk temmelig ulovligt.

Nu kunne man jo godt foranlediges til at tro, at det er fordi hun synes at jeg er lækker eller noget, men altså – det er desværre ikke tilfældet. Hun gør det skam ved flere, altså snager – også dem hun ikke kender, så den adfærd fortsætter muligvis et år mere. Jeg overvejer at tilbyde hende et job, da hun jo tilsyneladende har alt, alt for meget tid til tant og fjas og øh, mig.