For et par uger siden var jeg ude at spise med en kollega. Han bor i Kuala Lumpur og er vant til at rejse, qua hans job, men dette var hans første besøg i DK. Jeg fandt med møje og besvær en god iransk restaurant der serverede Halal slagtet kød i Aarhus, og så gik snakken ellers derud af..
Overvejende på arbejdsrelaterede emner, hvilket blandt andet indebærer religion. Jeg har sandsynligvis lydt som en Spørge Jørgen-inde, da jeg efter en lang argumentatorisk religiøs forklaring om, hvorfor en muslim ikke må ha’ sex før ægteskab, spurgte, hvordan og hvornår, man som forælder så tog den snak med sit barn? Hans svar var enkelt; Når barnet første gang får en våd drøm. Det affødte så endnu en diskussion om, hvorvidt man sådan kunne stole på, at barnet berettede om våde drømme, hvis man altså ikke opdagede det..
Allermest havde jeg lyst til at fortælle, at jeg så tilsyneladende, i perioder ikke selv er nået længere end teen stadiet, da jeg stadig har våde drømme – og hvad værre er, om mennesker jeg har kendt for 20 år siden og altså ikke altid af den sympatiske slags. Nå, men Freud om det, tilbage til restauranten..
Den forlod vi og gik på Kasino, hvilket jeg i min uvidenhed havde foreslået dagen inden, uden tøven fra kollegas side. Lige inden vi entréer Kasinoet, mumler min kollega således, at det ikke er tilladt for en praktiserende muslim at spille, men at han gerne vil ind og se stedet.
To timer senere bukker han under for den entusiastiske stemning der hersker under kasinoloftet. Pludselig er han væk. Jeg finder ham i køen til kassen, i færd med at veksle penge. Den næste time, hører jeg kun lyden af den enarmede tyveknægt, der lover guld og grønne skove, hvis bare du lige fodrer den med mønter, lidt endnu..
Min telefon ringer og jeg overvejer et splitsekund, at bede ham holde mit glas med hvidvin et øjeblik, men bliver enig med mig selv om, at det nok er at udfordre skæbnen en anelse for meget, for den kære muslimske mand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar