Der sad jeg så, med mine tre yndlingsmænd. Søn, kæreste og far. Rækkefølgen er vilkårlig, de er alle nær mig og mit hjerte, og pludselig faldt tanken og jeg sagde det højt ”Hvor er jeg heldig, her sidder jeg med mine tre yndlingsmænd” – alle tre kigger de på mig og smiler med øjne der stråler. Vi nyder bare øjeblikket mens vi sejler på roligt vand i smukt sommervejr. Det er sundt for mig at være så tæt på vandet konstant, og at være i nuet, på de få kvadratmeter en X 99 har at tilbyde.
Det giver mig ro i sjælen og masser af tid til at savle over ham den lækre høje mand med det smukke ansigt, der fastholder mit blik til jeg rødmer, da jeg så kvikt hurtigt regnede ud, at han næsten uanset hvor han opholdt sig på båden, var i mit synsfelt.
Jeg har sejlet før, for nogle år tilbage, men var ikke lige forberedt på kæreste og fars knob konkurrence, der til sidst sneg sig op på 13, 8 knob, alt imens de begge lignede nogen der var på speed i HerstedVester, når de talte om at fange en bølge, en god vind etc. Yngel og jeg hoppede ned i kahytten de gange man forhånd vidste, at båden ville krænge, bommen skifte position eller lign.
Det kostede en forstuvet tå og en tiltagende søsygekvalme, men hvad gør man ikke for de der yndlingsmænd. Hjemvendt handler yngel og jeg i Brugsen, og lille yndlingsmand kommer til at træde på mors tå, der nu står med et sammenbidt smertefyldt ansigt, mens han spørger ”Elsker du mig stadig mor?”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar