Glemte min frokostsandwich hjemme i
køleskabet. Endda en af dem jeg havde gjort lidt ekstra ud af, det er klart. Kørte
yngel i skole i en grim fanden af en lånebil, der mangler håndtag ved begge
bagdøre, larmer som en anden defekt helikopter, og da vi nærmer os skolens P-plads
rammer dagens første udfordring.
- Mor, kan du ikke bare sætte mig af her i dag?
- Øh, Jo hvorfor?
- Jamen bare fordi..
Kiggede ned af mig
selv, for at opklare om jeg havde en halv liter sovs på blusen eller en fed
bussemand siddende. Yngel sprang ud af bilen, og den fes ind. Det var bilen, det
røde lig, det var bare for pinligt.
Ankommet til
kontoret rammer dagens anden udfordring, i form af en slags udenlandsk bål og
brand, da to studerende fra Cameroun, havde glemt at ansøge om forlængelse af
deres visa, og nu var ængstelige for at blive eskorteret ufrivilligt til den nærmeste
lufthavn, indenfor den næste uges tid.
Ahh, endelig
pause. Går i kantinen for at hente proviant, og går tilbage mod mit kontor, med
en kande vand i den ene hånd og en kop kaffe i den anden. Alt imens jeg går og
nynner rammer dagens tredje udfordring mig - jeg runder et skarpt hjørne på gangen,
en smilende gæst af huset, med et pænt slips, runder samme hjørne, blot fra modsat
retning.
Vand på jakke og
slips, kaffen reddet, hans smil en anelse stivnet – Jeg sagde
undskyld, han sagde tak for dansen.
Ankommer til fritidsklubben
for at hente yngel, og har brugt de sidste 40 kilometer i grim lånebil til at
oparbejde lidt overskud og positivisme til resten af dagens udfordringer, da
den fjerde rammer mig.
Har du haft en god dag skat?
Ja, men jeg havde jo ikke Idrætstøj med.
Jeg har bestilt pizza nu, gentaget
bestillingen to gange, i et forsøg på at sikre mig, at jeg ikke får en indbagt pizza
med ansjoser og hvidløg. Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt. Det siger
Murphy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar