
Med en puls et stykke over det normale, sagde jeg: ’Hvad er det egentlig du forsøger at læse dig til skat...
’Jamen altså, forsøger bare at sætte mig ind hvordan det her virker…’
Jeg besluttede mig hurtigt for, at trække det lidt i langdrag, så Ingeniøren ikke gik i akut chok tilstand. Han læste lidt videre, hvorefter jeg sagde. ’Det er vist noget med to streger hvis man er gravid?’
’Ja, må jeg se testen?’
’Jamen øh – jamen, der er jo to streger, betyder det så at du er gravid?’
’Ja, det betyder det, Hr. Ingeniør’
Der stod vi så, med vandpytter i øjnene og drejede rundt om os selv et par gange, forsøgte at begribe, men forgæves. Tissedims prøven blev vendt og drejet nogle gange, som forventede vi at en lille alf ville hoppe ud af den og sige’ Hæ, hæ – Aprilsnar’. Det var ubegribeligt, at det vi havde troet ville tage et år eller mere, var sket ved første forsøg.
Og således træder jeg hormonelt ind i fyrrerne, fed og flæbende feminin, halvvejs i graviditeten og allerede utålmodigt ventende, på den lille pige bebs der flere gange dagligt, gør opmærksom på sin eksistens.
Stort tillykke :-)
SvarSlet