Cyber, ufrivillig utroskab & pludselig navneforandring.

Faktisk var det sådan lidt halv hjertet og ’ufrivilligt’, at jeg igen oprettede en profil på det her cyberdating halløj. Jeg blev overtalt af nogle temmelig ihærdige, hvidvins drikkende veninder som på bedste omsorgsfulde, manipulerende veninde vis overbeviste mig om, at det var oplevelsesrigt for mig at frekventere der.

Ku´ det virkelig passe, at veninderne i et fast parforhold, blev helt speedet ved tanken om, at der nu var en undskyldning for at lure på et datingsite, i et overflødigheds horn af mænd?

Jeg kan faktisk godt tage ansvar for mig selv, men nogen gange er et hjerteligt, humoristisk puf, præcis hvad man har brug for. Måtte i øvrigt næsten tage mit irske temperament i brug, for at opnå lidt privathed, i forhold til min skærmradius den første time. Hæ..

Tilbage til ufrivilligheden..

Sidst jeg var single, blev jeg nemlig lokket ud i selvsamme projekt – og en besynderlig, lærerig og humoristisk oplevelse fulgte..

En mand fra Sjælland, skriver og viser en sober og velformuleret interesse, og vi fortsætter vores chat løbende, i en måneds tid. Han fortæller at han er skilt, alene med to teenbørn og har et godt og stabilt job. Moderen til hans børn, er rejst til USA, for at forfølge hendes karriere og er i DK én gang, hver anden måned.

Vi aftaler at mødes på en café i Aarhus, og sidder her og taler sammen i nogle timer, inden vi går ud og spiser en lækker 3 retters menu. Herefter går vi på Kasino, hvor min bror arbejder.

Denne sympatiske og velformulerede mand, som jeg indtil da havde kaldt Morten, præsenterer sig for min bror og siger: ”Goddag, Steen..” Min bror kigger på mig, jeg kigger på ”Morten” og siger: ”Hvad - hedder du nu pludselig Steen?” Den kære Morten Steen svarer, at det bare sådan er et mellemnavn han bruger. Mistilliden er stærkt stigende, men Kasino er jo sjovt, når man sjældent leger ludoman.

Vi har efterfølgende en hyggelig aften, hvor jeg i øvrigt vinder den svimlende sum af 700 kr.

Morten Steen (eller hvad han nu hedder)kontakter mig flere gange de efterfølgende måneder, på trods af, at jeg klart melder ud, at det ingen interesse har. At kende sin besøgstid, eksisterede tilsyneladende ikke, i John Doe´s begrebsverden.

To måneder senere, modtager jeg en Sms, fra en kvinde. Hun skriver, at hun gerne vil vide, hvor, hvornår og hvilken form for kontakt jeg har haft, med hendes mand, Morten Steen.