Der ligger en meget smuk skov, ved Skanderborg. Dyrehaven, hedder den..
Jeg besøgte den for nogle år tilbage, i oktober måned. Intet hegn, ingen boder og barer. Ingen lanterner i træerne, ingen scener, ingen musik og ingen mennesker. Smuk var den, men den blev smukkere...
Fredag aften kl.23.00 lå jeg på nogle sækkepuder, sammen med en kær veninde, op af et gammelt bøgetræ, på Skanderborg Festival. Området med sækkepuder var placeret nøje, således at der befandt sig en lysning, lige netop der, når man lå på ryggen og kiggede op mellem trætoppene på stjernerne..
Alt imens man kunne høre musikken fra en scene tæt ved, folk der morede sig med en spontan Limbo konkurrence med et kosteskaft en eller anden tilfældigt havde fundet…Åh..jeg kunne havde ligget der i evigheder… Den livsglade, smittende stemning der befandt sig overalt - og hele tiden i mit nærhed. Det var simpelthen unikt!
Vi samlede energi, lige dér på dette smukke sted, efter en hektisk torsdag, der stod i Øllets tegn, i et alt for hurtigt tempo..Argh!
Tror egentlig først det er nu, efter så mange år som gæst, på Skanderborg festival, at jeg forstår hvorfor det kaldes en SMUK fest…
Denne her festival gik lige i mit hjerte..Grin og latter der nåede `jeg har ondt i maven af at grine, stadiet`, gensyn med mennesker jeg holder af, musikoplevelser af den hjertebankende slags…
Jeg forlanger ikke mere – forventede mindre.
Tak til den smukke skov og mit bøgetræ. Vi ses helt sikkert til næste år!
Jeg besøgte den for nogle år tilbage, i oktober måned. Intet hegn, ingen boder og barer. Ingen lanterner i træerne, ingen scener, ingen musik og ingen mennesker. Smuk var den, men den blev smukkere...Fredag aften kl.23.00 lå jeg på nogle sækkepuder, sammen med en kær veninde, op af et gammelt bøgetræ, på Skanderborg Festival. Området med sækkepuder var placeret nøje, således at der befandt sig en lysning, lige netop der, når man lå på ryggen og kiggede op mellem trætoppene på stjernerne..
Alt imens man kunne høre musikken fra en scene tæt ved, folk der morede sig med en spontan Limbo konkurrence med et kosteskaft en eller anden tilfældigt havde fundet…Åh..jeg kunne havde ligget der i evigheder… Den livsglade, smittende stemning der befandt sig overalt - og hele tiden i mit nærhed. Det var simpelthen unikt!
Vi samlede energi, lige dér på dette smukke sted, efter en hektisk torsdag, der stod i Øllets tegn, i et alt for hurtigt tempo..Argh!
Tror egentlig først det er nu, efter så mange år som gæst, på Skanderborg festival, at jeg forstår hvorfor det kaldes en SMUK fest…
Denne her festival gik lige i mit hjerte..Grin og latter der nåede `jeg har ondt i maven af at grine, stadiet`, gensyn med mennesker jeg holder af, musikoplevelser af den hjertebankende slags…
Jeg forlanger ikke mere – forventede mindre.
Tak til den smukke skov og mit bøgetræ. Vi ses helt sikkert til næste år!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar