Det er altså lidt omfattende, det at flytte. Ikke alene skal man flytte sig fysisk, med alle de materielle aspekter det nu indebærer, at sortere og smide ud – det er jo på sin vis en god proces..Eksempelvis hvalpehalsbåndet fra sidste sommer som sønnen gerne ville beholde, da vores hund fik ny ejer, men som nu har ’udtjent sin pligt’, det er bearbejdet, og så tror jeg det er fornuftigt at slippe..osv.Men har man boet et sted længe nok, til at have slået rod, er der idé i at kigge lidt tilbage og mindes, så man får hele den der rod med i god behold. Der ligger mange minder i de vægge jeg forlader i morgen, og selvom vi glæder os meget til at flytte, kan jeg mærke at jeg holder lidt igen med at pakke de sidste to kasser..for jeg skal jo lige ta’ afsked med stedet her. Her er blevet grint og grædt, festet og kokereret, der har været mange mennesker blandt disse vægge..
Og så handler det jo heller ikke kun om kasser, flytningen repræsenterer også en tid der nu er forbi, da mit 10 årige yngel har valgt at størstedelen af legetøjet skal i kælderen – Lego undtaget!
Det er en smule vemodigt at Pokemons og Ninjaturtles ikke længere skal skrabes til side før, jeg skal støvsuge, og omvendt er det også en befrielse, fordi det som jo med alt andet i livet giver plads til en masse nyt – det frigiver noget energi.
Jo, jeg tror jeg venter med at pakke de sidste to kasser til i morgen tidlig – det føles helt rigtigt.
Ps. Jeg tror godt jeg ved, hvad min søn ville ha’ sagt til hans lidt rørstrømske mor.
